Kulturkongen
Politiken
Berlingske Tidende
Jyllands-Posten
Lykke Bjørn havde urpremiere på GROB i april 2010, spillede for fulde huse og blev en kæmpe succes både hos publikum og anmeldere.
Vi er derfor stolte og glade over, at det nu er blevet muligt – i samarbejde med Folketeatret – at sende Lykke Bjørn på Danmarksturné i foråret 2012 med en efterfølgende stationær spilleperiode i april 2012 på Folketeatrets anneksscene Hippodromen.
Lykke Bjørn er en rørende kærlighedshistorie om en kvindes kamp for retten til sit eget liv på trods af omverdenens krav og forventninger. Da den selvudslettende Karin Lykke mister sin mor, falder hele hendes verden sammen. Umyndiggjort af sin strømlinede og succesfulde arkitekt-lillebror Nikolaj og med en ung rengøringshjælp som eneste menneskelige kontakt, er Karin overladt til sig selv og sin ensomhed. En dag møder hun den hjemløse Johannes Bjørn, og sammen med ham kaster Karin sig ud i en berusende kærlighedsspiral, der kan trække dem begge enten op eller ned…
Lykke Bjørn sætter lup på normalitetsbegrebet og forsøger at undersøge almindelige, velfungerende danskeres forhold til samfundets skæve eksistenser. Vi har alle en forestilling om, hvordan vi skal opføre os, og hvordan vi skal leve vores liv. Vi kopierer hinanden for at leve sundt, bæredygtigt og smart, leve “det gode liv”. Men hvad med alle dem, der ikke deler den opfattelse? Hvad gør vi med dem? Skal vi tvinge dem til at leve som os andre, eller skal vi lade dem være i fred?
Med:
Lotte Andersen
Allan Klie
Claes Bang
Kristine Nørgaard
Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul
Manuskript: Line Mørkeby
Scenografi: Ingvild Rømo Grande