PANDA AFFÆREN
Et magtspil om big business, tillid og paranoia
Et magtspil om big business, tillid og paranoia
"Vanvittig vittigt skrevet og voldsomt velspillet."
Teater 1
"Spillet er solidt og velfungerende."
Frederiksborg Amts Avis
"Grob sætter spot på flere ligtorne, der kan gøre ondt, når en lille dansker skal begå sig i et stort udland."
Kultunaut
"Habilt forhandlingsteater."
Kulturkongen
"Mesterligt godt skrevet."
SeniorBladet
"Sjov og underholdende"
Kulturkupeen
Danmark er venner med verdens mest effektive supermagt Kina. Hvis vi opfører os ordentligt får vi lov til at låne to pandaer, som tegn på gensidig loyalitet og tillid. Her hos os vil de to nuttede bamsebjørne kunne sove trygt, for vi er et land uden korruption og skjulte dagsordener.
Rikke og Peter arbejder begge for det familieejede medicinalfirma Denpharm. Nu mødes de i Shanghai, med hver deres idé om hvordan man driver forretning i et korrupt og kriseramt Kina. Midt i deres interne kamp mellem idealisme og hurtige penge står kineseren Wang, der leder det firma de drømmer om at overtage. Wang har imidlertid sin egen plan med de to krigslystne danskere.
Måske er det sværere at gøre sig fortjent til en panda end først antaget.
PANDA AFFÆREN er skrevet af den prisbelønnede dramatiker Maj Rørbæk Damgaard, der senest har skrevet radiodramaerne Valgkamp og Asylland, og bliver iscenesat af den succesfulde instruktør, Anders Lundorph, der bl.a. står bag den prisvindende forestilling Boys Don’t Cry på Mungo Park..
5. del af GROBs teaterværk DET 6. KONTINENT.
Hver forestilling kan ses uafhængigt af hinanden.
Download PANDA AFFÆREN – Undervisningsmateriale
Manuskript: Maj Rørbæk Damgaard
Iscenesættelse: Anders Lundorph
Scenografi: MAAM – Marianne Nilsson og Anne Mette Drivsholm
Lysdesign: Mårten K. Axelsson
Lyddesign: Emil Assing Høyer