Fotograf Birk Thomassen

PINK PAVILION 2022

Verden mødes under en pink pavillon, når Teater Grob
inviterer til festival for ny international dramatik d. 8.–10. juni 2022.

Produceret med tilskud fra:
Statens Kunstfond
EUNIC Danmark
Det Franske Kulturinstitut

Goethe Instituttet
Findlands Kulturinstitut i Danmark
Københavns Kommune

Medvirkende:
Tina Gylling Mortensen, Peter Christoffersen, Lila Nobel & Maria Cordsen 

Why should I care about future generations, what have they ever done for me?  (Groucho Marx)

Pink Pavilion er Teater Grobs årlige reading festival for international dramatik. Festivalen præsenterer international og dansk dramatik instrueret og fremført af en blanding af nye og erfarne kunstnere fra det danske scenekunstmiljø. 

Pink Pavilion er en festival for både publikum, skuespillere, instruktører og dramatikere. Alle mødes omkring den nye dramatik, som giver os nye vinkler på en fælles, global verden. Festivalen bidrager til internationaliseringen af dansk scenekunst, dels ved at præsentere anderledes tekster og kunstnere end man normalt kan opleve på den danske teaterscene, dels ved at facilitere møder mellem de inviterede internationale dramatikere og deres danske kollegaer. 

Pink Pavilion 2022 kommer til at præsentere dramatik der giver en ny vinkel på bæredygtighedsdiskussionen, som vi kalder for intergenerationel solidaritet. Der har aldrig været et tidspunkt i historien, hvor vores handlinger og beslutninger i nuet har så monumental og afgørende betydning for fremtidens generationer. Til Pink Pavilion vil vi præsentere dramatik, som spørger hvad det er, vi vil give videre til disse fremtidige generationer? Hvilke ideer vil vi give videre og hvilke værdier vil vi tage et opgør med nu, så de ikke skaber samme ødelæggelse i fremtiden som nu?  

Dramatik, som kan skabe en empatisk forbindelse med fremtidige generation, som vi aldrig vil møde og hvis liv vi knapt nok kan forestille os, men hvis liv vi former igennem vores valg. Dramatikken er ofte beskæftiget med de nære samtidsaktuelle problematikker, den tager opgør og peger på blinde vinkler, som der reelt er et behov for at få afdækket her og nu. Men de store globale udfordringer vi står i nu, kræver også at vi kan tænke ud over vores egen levealder og handle på vegne af andre, endda andre generationer, som ikke engang er født endnu. For det er dem, der kommer til at leve med konsekvenserne af vores handlinger og beslutninger. Tekster som enten tager et opgør med dårlige ideer vi ikke vil give videre (racisme, kolonialisme, etc.) eller tekster som tager os med ind i en mulig fremtid.   

Med intergenerationel solidaritet som det bærende kurateringsprincip ønsker vi også at bidrage til bæredygtighedsdiskussionen og pege på, at bæredygtighed ikke kun handler om at genbruge materialer og spare på forbrug, men i endnu højere grad handler om at finde en mening med bæredygtigheden. Måske kan dramatikken med dette fokus, være begyndelsen til en ny æstetik, der får os til at føle omsorg for fremtidige generationers velfærd og dermed overveje de langsigtede konsekvenser af vores handlinger her og nu?  

FORMAT
De deltagende kunstnere findes igennem Teater Grobs internationale netværk, opbygget igennem workshops, talks, seminarer, internationale co-produktioner og deltagelse på festivaler. 

Festivalen løber af stablen 8. – 10. juni 2022 som en del af CPH STAGE. Programmet kommer til at bestå af fire tekster, hvoraf 1 vil være et dansk bidrag fra vores egen kommende produktion. Hver reading har fire prøvedage og varer 30 minutter. Alle readings opføres på dansk, med engelsk tekstning. Der vil være velkomstdrinks og efterfest hver aften og det er samme program hver af de tre aftener.

ORGANISATION & SAMARBEJDSPARTNERE
Pink Pavilion 2021 var en stor succes hos både publikum, kunstnere og samarbejdspartnere. Festivalen blev til med tilskud fra Kunstfonden og samarbejde med de europæiske kulturinstitutter fra Finland, Frankrig og Tyskland. Dette samarbejde fortsætter i 2022.

Festivalen følger i både kuratering og casting Teater Grobs grundværdier om altid at have stærkt fokus på diversitet i køn, etnicitet og alder. Vi ønsker at vores publikum skal være lige så mangfoldigt som vores program og cast. 

Flere forestillinger på GROB