Man kan vel godt sige, at coronakrisen har kastet Grob ud i en lille eksistentiel krise.

Vi er sat i verden for at producere teaterforestillinger, der skal møde publikum aften efter aften som live-begivenheder. Nu er publikum forment adgang, stolerækkerne er tomme og vi ved ikke hvor lang tid, det skal være sådan. Indtil 1. september? Indtil 1. januar?

Det rejser spørgsmålet hvad vi som teater skal stille op med os selv og alle vore talenter indtil myndighederne vurderer, at det atter er forsvarligt at mødes side ved side i teatersalen? 

Foreløbig arbejder vi på Grob ad to spor. Det ene spor giver langt hen ad vejen sig selv, mens det andet spor er forbundet med tvivl hos os.

Det første spor er, at vi producerer forestillingen ELUSIA, der skulle have haft premiere 15. maj. I stedet for en premiere og det længe ventede møde med publikum, så kulminerer arbejdet med denne forestilling med en tur i skuffen. Der skal den så ligge, indtil ELUSIA forhåbentlig på et tidspunkt kan opføres. I kan i øvrigt følge med i arbejdet på ELUSIA ovre på Instagram.

Indtil restriktionerne på forsamlinger lempes eller ophæves, så kommer vi til at producere de planlagte forestillinger til den samme skuffe. Når vi atter kan byde publikum velkommen på teatret, så kan vi åbne den bugnende skuffe og så er det (næsten) plug and play.

Vi sidder altså på ingen måde med hænderne i skødet, og venter på bedre tider.

Det andet spor handler om, at vi rigtigt gerne vil holde kontakten til vores kære publikum, mens teatret er lukket. Det store spørgsmål er bare hvordan? Introduktionen af denne blog er naturligvis en begrænset del af svaret. 

Som nævnt i indledningen så arbejder vi med en live-kunstart kendetegnet ved det tætte fysiske møde i teatersalen mellem publikum indbyrdes og mellem publikum og menneskene på scenen.

Nogle af vore kolleger på bla. Republique og Det Kgl. Teater har produceret digitale formater. Vi er oprigtigt i tvivl, om vi på Grob også skal gå til filmen og producere særlige digitale formater. 

På Teater Grob er vi som bekendt dedikerede til den nyskrevne dramatik, og selve dramatikken kan jo sagtens få et liv på film. Det er bare ikke teater, når det ikke er live foran et publikum. 

Vores tvivl bunder dels i, om filmformater er for langt fra det vi laver til daglig, og dels i at vi er bevidste om, at der er andre der er specialister i netop det medie.

Så kære publikum! Vi lægger kortene på bordet: Vi er i tvivl, og vil derfor gerne have jeres input og inspiration: Hvad vil I gerne høre fra os, og hvordan?

Skal vi producere dramatik til digital visning? Skal vi begynde at podcaste? Og skal det så være radiodramatik eller indblik i dagligdagen og faglighederne på et lille teater? Har I lyst til at se tidligere forestillinger, der er blevet optaget? Skal vi kaste os over noget helt fjerde?

Eller foretrækker I, at vi bliver ved vores læst, og koncentrerer os om den dag, vi atter kan byde jer velkommen på Grob?

Mulighederne er mange, og vi håber I, kære publikum, vil hjælpe os med med idéer og inspiration til hvordan vi kan række ud, mens vi skal holde afstand.

LÆS OGSÅ SIDSTE UGES INDLÆG: Fra publikumsudvikling til publikumsafvikling i løbet af et enkelt Pressemøde

/Mikkel Skov Petersen